PowerMedic er stolt af at præsentere sig som sponsor for den meget talentfulde fodboldspiller, Daniella Diaz de Jaffa.

Daniella Diaz de Jaffa, Fodboldspiller

PowerMedic er stolt af at præsentere sig som sponsor for den meget talentfulde fodboldspiller, Daniella Diaz de Jaffa.

Daniella er født år 2002 og er trods sin unge alder, allerede et lysende talent på grønsværen, hvor hun været at finde siden hun som 4-årig begyndte at spille fodbold hos Skovlunde IF, senere Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF).

Allerede som 11-årig spillede Daniella U14-juniorfodbold på eliteplan som fast forsvarsspiller, og det er primært på denne position, at hun har udviklet sig til et af Danmarks helt store fodboldtalenter.

I 2014-2015 startede landsholdkarrieren så småt, hvor Daniella blev udvalgt til DBU’s TalentCenter, der sigter mod og forbereder spillerne til deltagelse på U16-Landsholdet.
Talentcenter-forløbet blev fulgt til 2017, hvor hun fik debut for U16-Landsholdet i en kamp mod Tyskland.

Daniella har allerede mange turneringer i rygsækken fra både i ind- og udland, bl.a. Norway Cup/Oslo, Dana Cup/Hjørring, Future Cup + Gothia Cup/Göteborg, Chep Pelimatpat Cup/Tjekkiet, Dallas Int. Girls Cup/USA, Girls Alsace Cup/Frankrig for blot at nævne nogle få. I 2017 blev holdet, der var et U15-hold, Sjællandsmestre i U16-rækken.

2017 blev også året, hvor Daniella skiftede fra klubben BSF til B93 i København, hvor hun som 15-årig spillede i den bedste danske række for U18-spillere, og i 2018 blev hun anfører for samme U18-DM-hold.

I foråret 2019 blev Daniella tilbudt en plads for BSF i 3F KvindeLigaen – nu Gjensidige KvindeLiga.
Hun accepterede tilbuddet, da det var en stor mulighed for videre udvikling og nye større udfordringer, og rykkede dermed tilbage til klubben, hvor det hele startede som 4-årig – Ballerup/Skovlunde Fodbold (BSF).

Med ungdomslandsholdene har Daniella deltaget i UEFA Woman U16 Development Tournament i England, Open Nordic Tournament i Norge og U17-kvalifikationsrunde i hhv. Ringkøbing og Toscana.

I 2019 deltog hun i EM-slutrunden for U17 i Bulgarien, og Daniella har indtil videre spillet 19 landskampe.

Planerne for fremtiden omfatter en professionel karriere i Danmark eller udlandet og en klar målsætning om debut på A-Landsholdet.

PowerMedic er med Daniella hele vejen, og vi glæder os til at følge hendes præstationer på grønsværen fremover rundt omkring i verden.