PowerMedics 40 års jubilæum

Laserterapi – Klasse 4 eller 3B

Mere er altid bedre, eller hvad? Ikke altid når man taler om laserterapi. Det diskuteres løbende flere steder i videnskabelige kredse, i tidsskrifter, på nettet og ude hos dem, som skal bruge laserudstyr til terapeutisk behandling, om man opnår bedre behandlingsresultater med mere kraftfulde lasere.

Sælgere af klasse 4 lasere vil hævde, at det gør man, mens de som udvikler 3B-lasere dokumenterer det modsatte. Men lad os undersøge nogle fakta omkring forskellene på behandling med de to typer lasere.

Laser klasser

Lasere til medicinsk brug opdeles i forskellige klasser: 1 (op til 1 mW/cm2), 2 (op til 2 mW/cm2), 3R (op til 5 mW/cm2), 3B (op til 500 mW/cm2) og endelig klasse 4. For at kunne behandle i dybden (omkring knogler og dybtliggende muskelgrupper) skal der en hvis mængde energi til, hvilket naturligt udelukker klasserne 1, 2 og reelt også 3R. Klasse 3B lasere må som sagt levere op til 500 mW pr. cm2, mens alt over 500 mW pr. definition er klasse 4 lasere.

Lasere i denne kategori er beregnet til at skære, brænde eller fordampe – i medicinen er dette normalt ensbetydende med kirurgi, fjernelse af væv, øjenkorrektioner mv. Det er altså betydelige energimængder på et meget afgrænset område, som gør dette muligt. Dette er, hvad vi kalder, intensiteten, som måles i mW/cm2. En høj intensitet i længere tid vil resultere i en hurtig opvarmning af vævet og i nogle tilfælde medføre risiko for forbrænding og i andre tilfælde i overdosering. Prøv blot at holde en Klasse 4 laser stille et øjeblik under behandlingen.

Hvis man ønsker at bruge Klasse 4 lasere, oftest 10-12 W lasere, til terapeutiske formål og behandle i dybden, så findes der forskellige teknikker, som gør dette muligt:

Spredning af laserlys

Det er muligt at sprede laserlyset over et større areal enten ved hjælp af en spredelinse eller ved at skabe større afstand fra laser til behandlingsområde, således at en større del af lyset reflekteres væk fra huden.

Driftcyklus (Duty cycle)

Hvis de 10-12 Watt er spidseffekt i stedet for gennemsnitseffekt, så kan man justere på driftcyclus, dvs. lade laseren være tændt i kortere tid af gangen, således at vævet når at nedkøle inden næste påvirkning.

Bevægelse

Man kan behandle et område med fejende bevægelser, dvs. undlade at holde laseren stille på huden under behandlingen. Denne metode gør, at der ikke tilføres for meget energi pr. cm2 pr. tidsenhed og er i princippet lidt det samme som at justere duty cycle.

I stedet for modificeret udstyr og brug kan man vælge at følge anbefalingen fra WALT og bruge en Klasse 3B laser.

Anbefaling fra WALT

WALT (World Association for Laser Therapy) har på deres hjemmeside publiceret et sæt anbefalinger vedrørende dosering som lyder:
“Recommended treatment doses for Low Level Laser Therapy: Laser class 3 B, 780 – 860nm GaAlAs Lasers. Continuous or pulsed, mean output: 5 – 500mW. Irradiation times should range between 20 and 300 seconds”

WALT er også kilden til doseringstabellen i vores artikel om overdosering af laser.

Konklusion

Vores konklusion er at en Klasse 4 laser kun kan anvendes til terapeutiske formål hvis den modificeres eller anvendes på en måde, som gør, at den reelt opfører sig som en Klasse 3B laser. Når man så tager i betragtning, at Klasse 4 lasere ofte er væsentlige dyrere end 3B-lasere, så er det vigtigt at tage stilling til, hvad man ønsker at bruge sin laser til, inden man investerer.

PowerMedic er naturligvis medlem af WALT og følger deres officielle anbefalinger. Vi tilbyder en 500mW laser (PowerLaser), en 1500 mW laser (PowerLaser) samt en 18.000 mW laser (GigaLaser), som alle er i Klasse 3B.

Bemærk at 1,5 W og 18 W laserne også er i klasse 3B, fordi de er opbygget af flere Klasse 3B laserdioder, som fordeler energitilførslen over et større areal. De leverer altså samme energimængde, men på en måde som reducerer risici for overdosering og forbrændinger.